Online farveanalyse

2.000 DKK

Kan vi ikke mødes fysisk, behøver du ikke gå glip af fordelene ved en farveanalyse. Med en online farveanalyse får du et lige så præcist resultat som ved et fysisk møde, samtidig med at du får personlig vejledning til dine bedste farver. Du bliver klogere på, hvilke nuancer der fremhæver dine naturlige træk og skaber harmoni i dit samlede udtryk – alt sammen hjemmefra.

En person arbejder på en laptop, der viser en præsentation om de fire årstider. På bordet er der farvekort, papirer og stoffer.

Sådan foregår en online farveanalyse

Med gode billeder taget i naturligt dagslys er det muligt at få foretaget en personlig farveanalyse, selvom vi befinder os langt fra hinanden. Når du booker en online farveanalyse, modtager du en udførlig guide til, hvordan billederne skal tages, så vi sikrer det bedst mulige grundlag for analysen.

Jeg bruger god tid på at studere og analysere de billeder, du sender. Når vi efterfølgende mødes online, lægger jeg stor vægt på, at du selv kan følge processen og med egne øjne se, hvordan forskellige farver påvirker dit ansigt, din glød og dit samlede udtryk.

Sådan foregår en online farveanalyse:

  1. Du kontakter mig via e-mail, og vi aftaler en tid til et online møde på ca. 1 time.

  2. Du sender 4-5 billeder af dig selv. Ved booking modtager du en udførlig guide, som hjælper dig med at tage de rette billeder.

  3. Jeg gennemgår og analyserer dine billeder grundigt og forbereder din personlige farveanalyse.

  4. Vi mødes online og gennemgår analysen sammen, så du selv kan opleve, hvordan de forskellige farver påvirker dit ansigt og dit udtryk.

  5. Vi gennemgår din personlige farvepalette og taler om, hvordan du kan bruge dine farver i praksis.

  6. Efterfølgende sender jeg din farvevifte og makeup-booklet med posten, så du har dine personlige farver lige ved hånden.

Billede af farvekort med forskellige nuancer og navne til tøjvalg, inklusive farvekoder og navne som Dusty Grey, Ocean White, Steel Blue, og Pale Iris, samt information om makeup- og hudtoner.

Det siger andre…

Ofte stillede spørgsmål